VISA Electron MasterCard VISA JCB American Express Diners Dankort + VISA/Dankort Maestro ViaBill
trustpilot

Udekøkken Opskrifter

 

Inspirerende opskrifter der egner sig perfekt til at tilberede på dit udekøkken.


Squash stegt på grillen på dit udekøkken

En klassiker både som antipasto og som tilbehør på det italienske sommerbord. Grillede squash er lette at tilberede i dit udekøkken.

Squashene kan med fordel tilberedes i forvejen og sættes i køleskabet, til de skal spises. Squash er én af de grøntsager, der anvendes i store mængder i det italienske køkken.

Ingredienser - 4 personer

  • 4-6 squash
  • 1 dl ekstra jomfru olivenolie
  • 2-3 fed hvidløg
  • bredbladet persille
  • Salt


 


Sådan gør du Skær squashene ud i tynde skiver ca. 3 mm. brede. brug evt. et mandolinjern, men du kan også skære dem med en skarp kniv. Varm en grillen i dit udekøkken op. Læg skiverne på, sådan at grillrillerne går på tværs af skiverne. Sørg for, at hele squashskiven er ned mod grillen. Brug en paletkniv til blidt at presse hver enkelt skive ned, og lad dem så ligge. Lad squashene grille, til de har taget farve, og vend derefter skiverne, og grill den anden side. Du kan tjekke om en squashskive er klar ved at tage den op, den skal bøje sig og ikke længere stå stift ud i luften. Når squashene er klar, lægger du dem til at køle af på et fad.

Skær 2-3 fed hvidløg over i halve og hak en dusk bredbladet persille. Bland det med olie og salt og hæld over squashene, når de er kølet helt af. Husk at fjerne hvidløget, inden du serverer squashene. Hvis du skal gemme dem et stykke tid i køleskabet, så fjern hvidløgstykkerne efter en times tid, ellers bliver smagen for kraftig. Server som tilbehør eller antipasta.


Grillede kyllingelår

Lækkert og nemt på dit udekøkken. Er du ikke så meget til ben, kan du sagtens bruge kyllinge filetter i stedet.            

Du skal bruge:   

Krydderi blanding

  • 8 kyllingelår      
  • 2 tsk paprika
  • 2 tsk hvidløgspulver     
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1/2 tsk    salt

Grillsauce

  • 2 dl ketchup
  • 3/4 dl dl brun farin
  • 1/2 dl whiskey ( kan undlades)
  • 1/2 dl vineddike
  • 2 spk sennep
  • 1 tsk chili
  • saft fra citron
  • salt       

Start grillen i dit udekøkken op, og sæt risten så varmen er middelvarm. Bland krydderiblandingen, og gnub den grundigt ind i kyllingelårene..

Rør saucen sammen i en skål. Tag halvdelen fra til at servere med de færdige kyllingelår. Den del der skal serveres til den færdige kylling, varmes op og simre stille og roligt i ca. 5 minutter. Tag saucen af varmen og gem til der serveres.

Grill lårene i en 10 minutters tid, mens de vendes regelmæssigt. Dyp hvert kyllingelår i den rå grillsauce og læg dem tilbage på grillen.

Grill lårene igen ca 7-10 minutter indtil de er gennemstegte og safterne er klare når man stikker i dem.

Server kyllingelårene med den opvarmede grillsauce med f.eks en frisk salat.





Flere opskrifter på vej......